torsdag den 29. maj 2008

# 31 Twitter - Hvad laver du?

Sidste måned var der en introduktion til Plazes - hvor er du henne?. I denne måned skal vi så se på hvad du laver, når du er et eller andet sted henne. Du behøver ikke at være oprettet på Plazes for at kunne bruge Twitter.

Twitter er en mulighed for at følge med i dine venners beskæftigelser eller tanker, det er en slags microblogging med dine venner.





På Twitter er det sjovt at fortælle om hvad man lige nu beskæftiger sig med eller har af ideer og tanker.
Man kan bruge det arbejdsrelateret eller sammen med sine private venner. Måske er du lige ved at læse en bog og finder en rigtig god sentens, som du vil dele med dine venner. Måske fortæller du at du lige er igang med at støvsuge, måske fortæller du om en spændende hjemmeside. Ja, fantasien og din lyst til at fortælle om dig selv sætter grænserne.
Til hvert indlæg er der 145 karakterer (tegn), så det er ikke en lang roman du kan skrive om dig selv hver gang. Det er derfor det kaldes microblogging. Men det er netop formålet med Twitter: Lige en lille status. Hurtigt for andre at læse og hurtigt for dig selv at opdatere.

Kom igang

For at komme igang skal du oprette dig. Klik på Get started - join. Hvis du da ikke lige først vil se en kort videosekvens for at se hvad Twitter er og hvad det kan.




Når du har oprettet dig selv med et kaldenavn, e-mail og pasord er du igang. Programmet checker om nogle af dine venner er registreret på twitter. Det gøres ved at søge via en e-mailtjeneste.


Du kan prøve at læse om Twitter på følgende link, hvor der overvejes om det vil blive den kommende afløser for Facebook. http://weblog.vidensbankfornyemedier.dk/a/2008/03/twitter_vs_facebook.html


Hvem kan jeg møde derinde?

Der er endnu ikke ret mange danskere derinde. Jeg har dog mødt en enkelt, jeg havde i min e-mail adresse liste. Twitter søger nemlig dine venner ud fra din e-mail adresse. Følgende mailtjenester søges der i: Hotmail, Yahoo, AOL, MSN, Gmail

En anden måde at søge venner og bekendte frem på, er ved at søge på vedkommendes navn.

Inviter dine venner

Det er jo ikke særlig sjovt at snakke med sig selv. Ihvertfald ikke hvis formålet er, at man vil fortælle andre om sin færden. Du kan derfor heldigvis også invitere venner, der endnu ikke kender til twitter, til at blive oprettet.

Vil du være mere avanceret?

Så registrer dig istedet for på Jaiku. Jaiku blev startet op i 2006 og er nu en del af Google universet. Jaiku er endnu på testplan og derfor skal man specielt inviteres eller anmode om at blive medlem af testpanelet.

1 kommentar:

Thor Dekov Buur sagde ...

Mth. Jaiku så ved jeg ikke, hvor længe man skal vente på en test-adgang. Jeg bruger Jaiku, og har nogle invitaioner som jeg gerne deler ud af. Send bare en mail til mig. Og mon ikke så du også får nogle at dele ud af?