onsdag den 30. april 2008

#30: Plazes - hvor er du henne???



Plazes er en tjeneste, hvor du let kan angive, hvor i verden du befinder dig. Samtidig kan du se, hvor dine venner er henne, skrive hvad du laver og meget andet.

Grundelementet i Plazes er steder. Alle steder er oprettet af brugerne og alle kan redigere et sted. Herunder kan du se beskrivelsen af Rådhuspladsen i København.



Når et sted er oprettet, kan man så angive, at man er dér. Hvis en eller flere i ens kontaktliste, er i nærheden kan man så se det.

Der er masser af cafeer og lignende og har stedet et trådløst netværk er det også angivet.

Kom hurtigt i gang
Man kan placere sig på flere måder, enten via plazes.com, automatisk vis et lille program (Plazer) eller via sms.

Plazes.com
Al grundlæggende opsætning osv sker via plazes.com. Når du er oprettet og logger ind, spørger sitet, hvor du er og hvad du laver. Det kan du selvfølgelig springe over eller ændre senere.

Plazer
Fikst lille program, der placerer dig automatisk, når du tænder din computer. Det husker dig ved hjælp af din netværksforbindelse, og er du et nyt sted, beder det dig fortælle, hvor du er. Smart!

SMS
Det er jo ikke altid, man er ved en computer og så er sms en god erstatning. Skriv fx Drikker kaffe @ Islands Brygge Kulturhus i en sms til Plazes, og vupti så placeres du automatisk. Vil du vide om nogle af dine kontakter er i nærheden så skriv contacts? i en sms, så får du en liste.

Privatliv
Det er jo ikke sikkert, du er interesseret i at fortælle hele verden, hvor du er. Heldigvis kan man vælge om ens placeringer, skal være synlige for alle eller kun for ens kontakter.

Så er det din tur! Gå til www.plazes.com og opret dig, det er let og lige til! Plazes er sjovest, hvis man "kender nogle derinde", så tag bare en ven eller kollega med!

Ingen kommentarer: