søndag den 30. december 2007

#26 Mindomo



"A mind map is a diagram used to represent words, ideas, tasks or other items linked to and arranged radially around a central key word or idea. It is used to generate, visualize, structure and classify ideas, and as an aid in study, organization, problem solving, decision making, and writing. (en.wikipedia.org 20071230 13:09)

Mindmapping er altså en bestemt måde at organisere ord, begreber, ideer, opgaver osv. på en meningsfuld, visuel og oversigtsskabende måde.

Mindmapping kan bruges i praktisk taget alle sammenhænge, og kun fantasi, teknologi og kompetencer sætter grænserne for anvendelse af mindmaps. Den nemmeste måde at komme igang med at bruge mindmaps er at vænne sig til at bruge dem både online og ikke-online (noter, whiteboards etc.).

Hvis du allerede nu bruger et mindmap-program til dine egne opgaver, fx Mind Manager eller FreeMind, så er overgangen til online mindmapping meget nem. Fx er genvejstaster, ikoner osv. de samme. Prøv det! - og uanset vurdering, så bliv ved at følge web2 mindmap-udviklingen.

Hvis det er første gang, at du bruger et mindmap-program, så glæd dig.
Mindmapping er sjovt, og det er en produktiv måde at organisere information på.

Mindmaps er nemme at bruge

Hvis du bruger Google Dokumenter (hope so...), så vil mange ting være kendte for dig allerede, fx.
  1. Du logger ind for at arbejde med dine mindmaps.
  2. Du kan dele (invitere) dine mindmaps med andre, og delte mindmaps optræder samlet i dit arkiv.
  3. Du kan gøre mindmaps private eller offentlige.
  4. I kan uafhængig af sted arbejde sammen på samme mindmap - samtidigt!
Web 2.0 mindmaps er især gode til fx:
  • Brainstorming generelt.
  • Indledende kortlægning af arbejdsgange, funktioner, opgaver, organisationer, processer...
  • Kollaborativ kommentering og udbygning af forslag/modeller.

Et simpelt eksempel

  1. Tag et stykke papir og en kuglepen.
  2. På papiret skriver du følgende:
    • Ikke-borgere, Bruger,Folkebibliotek, Låner, Formål, Fremme uddannelse, Lånere, Fremme oplysning, Babyer, Ikke-brugere,Børn, Fremme kulturel aktivitet, Aldersgrupper, Ældre, Målgruppefacetter, Borger, Unge, Borgere, Brugere, Midaldrende, Ikke-lånere
En mindmap over disse ord kunne fx se sådan ud:


Du ser her en væsentlig mindmap kvalitet - at du automatisk vænner dig til at tænke i logiske hierarkiske modeller set fra en bestemt position. Det har naturligvis også sine ulemper og begrænsninger, men hver teknologi til sin tid :)
Modellerne kan foldes ud og ind, og stadig bevare meningsfuldhed og logisk korrekthed. Smart :)

Forslag: Prøv eventuelt senere selv at lave ovenstående mindmap i Mindomo.

Læs mere

  • www.mindmap.dk giver en god dansk indføring i hvad mindmaps er, og hvad de kan bruges til. Siden er en reklameside for bogen Sådan bruger du MIND-MAPS af Mogens Kirckhoff.
  • Engelsk Wikipedia har en lang og udførlig artikel om mindmaps. Du kan læse og udforske, eller blot hoppe videre.
    Kig eventuelt også den danske artikel - måske har du overskud til at forbedre den danske artikel med udgangspunkt i den engelske.

Mindomo

Mindomo er en en webbaseret onlinetjeneste, der giver adgang til at oprette, dele og redigere mindmaps, samt arbejde i fællesskab på disse - altså som vi kender det fra fx Google Dokumenter. Som noget lidt specielt, så kan man generere kode for en mindmap, som derefter kan indsættes i en webside. Du kan se en lang række Mindomo-mindmaps som websider her. Det er noget, som vi vil komme til at se mere af fremover - fx bibliotekets services som mindmap!

Mindomo er en betalingstjeneste, hvor man dog gratis kan oprette sig som bruger med et basisabonnement. Basis-abonnementet er tilstrækkeligt til at afprøve moderne mindmapping web 2.0.

Der er en række udvidede funktioner, som er tilgængelige for betalingsabonnementerne. Du kan få et overblik over de forskellige versioner her.

I gang med Mindomo

  1. Start med at oprette en Mindomo Basic brugerkonto ved
    fra forsiden at klikke på
  2. Udfyld formularen, husk at notere mail, brugernavn, password.
    1. klik 'I Agree',
  3. Åben din mail og bekræft oprettelse ved at klikke på link i den tilsendte mail fra Mindomo.
  4. Log ind, hvis du ikke allerede er det, og udforsk brugergrænsefladen, fx:
    • Help (topmenu) for at se deres virkeligt gode hjælpetekster - et studium værd i sig selv.
    • Diverse muligheder i venstre menu.
  5. Opret din første mindmap:
    Klik på Home (topmenu) --> for at oprette mindmap.
    Note: Hvis du er vant til MS Office 2007 eller nyeste Mind Manager, så er det lige ud af landevejen. Hvis ikke, så brug nogle minutter til at klikke rundt på alt i topmenuen, inklusive [signup3]
  6. Marker det centrale emne ved at enkeltklikke på og derefter Insert --> Subtopic i topmenuen.
    Så indsættes der et nyt emne med benævnelsen Main topic. Lidt forvirrende, men se bort fra det. Hvis du har markeret et emne, så kan du navngive det ved blot at skrive navnet. Du kan også rette i et eksisterende emnenavn ved at dobbeltklikke eller trykke F2.
    Leg lidt med det. Prøv også at trykke mellemrums-, tabulator- eller 'Insert'-tasten. Og prøv piletasterne, og ...
  7. Afslut / gem via
    I det lidt forvirrende gem-skærmbillede kan du bare klikke på .
  8. Nu er du igang ! Luk redigeringsvinduet og find og åbn dit gemt mindmap via venstremenuens 'My Maps'.
  9. Bliv en nørd på få minutter:
    • Klik på Help --> Keyboard Shortcuts og udprint listen.
      Afprøv genvejene ved at åbne et mindmap, enkeltklik på det centrale emne, og test mulighederne. Har du først lært de vigtigste genveje, så er det næsten skræmmende effektivt. Prøv også de almindelige windows-genveje for copy/clip-past - du vil elske det :)

Alternativer

Mindomo er kun ét godt bud på fremtidens online mindmapping, og der findes en række alternativer til Mindomo. Fx MindMeister som i betalingsversionen (der findes også en team-licens!) udmærker sig ved import og eksport til både Mindmanager og FreeMind, samt mulighed for offline-redigering.

Forudsigelse: Hvis du strukturerer dine Google Dokumenter med overskriftsniveauer, så vil du om xxx tid kunne konvertere et Google Dokument frem og tilbage mellem et Google Mindmap uden datatab. Spændende fremtid :)

Oversigter over mindmap programmer:

  1. www.mind-mapping.org

Organisatorisk brug / læring (Et forslag)

Prøv at planlægge et møde for 3-6 deltagere af en varighed af tre gang 15 minutter, altså 45 minuttter.
Deltagerne skal inden mødet være oprettet som Mindomo-brugere og mødeleder skal have delt et mindmap med deltagerne. Deltagerne skal helst have accepteret invitationen og kunne se mindmap'et i deres oversigt.

Teknologi: 2 pc'er med internetadgang.

Dagsorden (minuttal):
  • (0-15) : En deltager logger sig på Mindomo på én pc. Mindmap'et åbnes, og Central topic ændres til "Mindomo-brug i vores org. ?" Gruppen opretter fra start et underemne "Mindomo praksis/erfaringer", hvor kommentarer til selve program-anvendelsen kan placeres.
    Resten af tiden bruges på fælles verbal brainstorm på det centrale emne. Der må ikke bruges papir - alt skal indtastes i Mindomo-mindmap'et.
  • (15-35) : Gruppen deles i to delgrupper. Hver delgruppe repræsenterer en organisationsdeltager i henholdsvis Skagen og Maribo, og kan/må ikke tale sammen.
    Hver delgruppe har én pc, og logger på med to forskellige login. De 20 minutter bruges på at udbygge mindmap'et, samt at få erfaringer med, hvad der sker, når to brugere (her grupper) redigerer samme mindmap på samme tid.
  • (35-45) : Gruppen samles. Resultatet vurderes og grupen diskuterer i fællesskab teknologiens fordele, ulemper og potentialer. Én gruppedeltager skal være logget på, og undervejs berige mindmap'et med diskussionssubstans, herunder beslutninger.
    Afslut fx mødet med at eksportere resultatet og formidl det i passende form og format til organisationen.

Have fun :)

2 kommentarer:

Susanne Rose Nielsen sagde ...

Hej Kalle.

Kan man bruge Mindomo til at lave tidslinier i? Jeg har haft nogle gymnasieelever, der spurgte, om jeg havde kendskab til et program, man kunne lave en tidslinie i til historie.

Mange hilsner Susanne, Nørre G. og Husum.

Anonym sagde ...

Hej Susanne
Sorry - havde af en eller anden grund ikke fået rss'et blog-kommentarer.
Man kan godt lave en tidslinje i Mindomo, men jo stadigvæk med mindmap-karakter.
Beklager, at jeg ikke har set din kommentar tidligere, og jeg er naturligvis også lidt nysgerrig - - fandt I et program:)