søndag den 30. december 2007

#26 Mindomo



"A mind map is a diagram used to represent words, ideas, tasks or other items linked to and arranged radially around a central key word or idea. It is used to generate, visualize, structure and classify ideas, and as an aid in study, organization, problem solving, decision making, and writing. (en.wikipedia.org 20071230 13:09)

Mindmapping er altså en bestemt måde at organisere ord, begreber, ideer, opgaver osv. på en meningsfuld, visuel og oversigtsskabende måde.

Mindmapping kan bruges i praktisk taget alle sammenhænge, og kun fantasi, teknologi og kompetencer sætter grænserne for anvendelse af mindmaps. Den nemmeste måde at komme igang med at bruge mindmaps er at vænne sig til at bruge dem både online og ikke-online (noter, whiteboards etc.).

Hvis du allerede nu bruger et mindmap-program til dine egne opgaver, fx Mind Manager eller FreeMind, så er overgangen til online mindmapping meget nem. Fx er genvejstaster, ikoner osv. de samme. Prøv det! - og uanset vurdering, så bliv ved at følge web2 mindmap-udviklingen.

Hvis det er første gang, at du bruger et mindmap-program, så glæd dig.
Mindmapping er sjovt, og det er en produktiv måde at organisere information på.

Mindmaps er nemme at bruge

Hvis du bruger Google Dokumenter (hope so...), så vil mange ting være kendte for dig allerede, fx.
  1. Du logger ind for at arbejde med dine mindmaps.
  2. Du kan dele (invitere) dine mindmaps med andre, og delte mindmaps optræder samlet i dit arkiv.
  3. Du kan gøre mindmaps private eller offentlige.
  4. I kan uafhængig af sted arbejde sammen på samme mindmap - samtidigt!
Web 2.0 mindmaps er især gode til fx:
  • Brainstorming generelt.
  • Indledende kortlægning af arbejdsgange, funktioner, opgaver, organisationer, processer...
  • Kollaborativ kommentering og udbygning af forslag/modeller.

Et simpelt eksempel

  1. Tag et stykke papir og en kuglepen.
  2. På papiret skriver du følgende:
    • Ikke-borgere, Bruger,Folkebibliotek, Låner, Formål, Fremme uddannelse, Lånere, Fremme oplysning, Babyer, Ikke-brugere,Børn, Fremme kulturel aktivitet, Aldersgrupper, Ældre, Målgruppefacetter, Borger, Unge, Borgere, Brugere, Midaldrende, Ikke-lånere
En mindmap over disse ord kunne fx se sådan ud:


Du ser her en væsentlig mindmap kvalitet - at du automatisk vænner dig til at tænke i logiske hierarkiske modeller set fra en bestemt position. Det har naturligvis også sine ulemper og begrænsninger, men hver teknologi til sin tid :)
Modellerne kan foldes ud og ind, og stadig bevare meningsfuldhed og logisk korrekthed. Smart :)

Forslag: Prøv eventuelt senere selv at lave ovenstående mindmap i Mindomo.

Læs mere

  • www.mindmap.dk giver en god dansk indføring i hvad mindmaps er, og hvad de kan bruges til. Siden er en reklameside for bogen Sådan bruger du MIND-MAPS af Mogens Kirckhoff.
  • Engelsk Wikipedia har en lang og udførlig artikel om mindmaps. Du kan læse og udforske, eller blot hoppe videre.
    Kig eventuelt også den danske artikel - måske har du overskud til at forbedre den danske artikel med udgangspunkt i den engelske.

Mindomo

Mindomo er en en webbaseret onlinetjeneste, der giver adgang til at oprette, dele og redigere mindmaps, samt arbejde i fællesskab på disse - altså som vi kender det fra fx Google Dokumenter. Som noget lidt specielt, så kan man generere kode for en mindmap, som derefter kan indsættes i en webside. Du kan se en lang række Mindomo-mindmaps som websider her. Det er noget, som vi vil komme til at se mere af fremover - fx bibliotekets services som mindmap!

Mindomo er en betalingstjeneste, hvor man dog gratis kan oprette sig som bruger med et basisabonnement. Basis-abonnementet er tilstrækkeligt til at afprøve moderne mindmapping web 2.0.

Der er en række udvidede funktioner, som er tilgængelige for betalingsabonnementerne. Du kan få et overblik over de forskellige versioner her.

I gang med Mindomo

  1. Start med at oprette en Mindomo Basic brugerkonto ved
    fra forsiden at klikke på
  2. Udfyld formularen, husk at notere mail, brugernavn, password.
    1. klik 'I Agree',
  3. Åben din mail og bekræft oprettelse ved at klikke på link i den tilsendte mail fra Mindomo.
  4. Log ind, hvis du ikke allerede er det, og udforsk brugergrænsefladen, fx:
    • Help (topmenu) for at se deres virkeligt gode hjælpetekster - et studium værd i sig selv.
    • Diverse muligheder i venstre menu.
  5. Opret din første mindmap:
    Klik på Home (topmenu) --> for at oprette mindmap.
    Note: Hvis du er vant til MS Office 2007 eller nyeste Mind Manager, så er det lige ud af landevejen. Hvis ikke, så brug nogle minutter til at klikke rundt på alt i topmenuen, inklusive [signup3]
  6. Marker det centrale emne ved at enkeltklikke på og derefter Insert --> Subtopic i topmenuen.
    Så indsættes der et nyt emne med benævnelsen Main topic. Lidt forvirrende, men se bort fra det. Hvis du har markeret et emne, så kan du navngive det ved blot at skrive navnet. Du kan også rette i et eksisterende emnenavn ved at dobbeltklikke eller trykke F2.
    Leg lidt med det. Prøv også at trykke mellemrums-, tabulator- eller 'Insert'-tasten. Og prøv piletasterne, og ...
  7. Afslut / gem via
    I det lidt forvirrende gem-skærmbillede kan du bare klikke på .
  8. Nu er du igang ! Luk redigeringsvinduet og find og åbn dit gemt mindmap via venstremenuens 'My Maps'.
  9. Bliv en nørd på få minutter:
    • Klik på Help --> Keyboard Shortcuts og udprint listen.
      Afprøv genvejene ved at åbne et mindmap, enkeltklik på det centrale emne, og test mulighederne. Har du først lært de vigtigste genveje, så er det næsten skræmmende effektivt. Prøv også de almindelige windows-genveje for copy/clip-past - du vil elske det :)

Alternativer

Mindomo er kun ét godt bud på fremtidens online mindmapping, og der findes en række alternativer til Mindomo. Fx MindMeister som i betalingsversionen (der findes også en team-licens!) udmærker sig ved import og eksport til både Mindmanager og FreeMind, samt mulighed for offline-redigering.

Forudsigelse: Hvis du strukturerer dine Google Dokumenter med overskriftsniveauer, så vil du om xxx tid kunne konvertere et Google Dokument frem og tilbage mellem et Google Mindmap uden datatab. Spændende fremtid :)

Oversigter over mindmap programmer:

  1. www.mind-mapping.org

Organisatorisk brug / læring (Et forslag)

Prøv at planlægge et møde for 3-6 deltagere af en varighed af tre gang 15 minutter, altså 45 minuttter.
Deltagerne skal inden mødet være oprettet som Mindomo-brugere og mødeleder skal have delt et mindmap med deltagerne. Deltagerne skal helst have accepteret invitationen og kunne se mindmap'et i deres oversigt.

Teknologi: 2 pc'er med internetadgang.

Dagsorden (minuttal):
  • (0-15) : En deltager logger sig på Mindomo på én pc. Mindmap'et åbnes, og Central topic ændres til "Mindomo-brug i vores org. ?" Gruppen opretter fra start et underemne "Mindomo praksis/erfaringer", hvor kommentarer til selve program-anvendelsen kan placeres.
    Resten af tiden bruges på fælles verbal brainstorm på det centrale emne. Der må ikke bruges papir - alt skal indtastes i Mindomo-mindmap'et.
  • (15-35) : Gruppen deles i to delgrupper. Hver delgruppe repræsenterer en organisationsdeltager i henholdsvis Skagen og Maribo, og kan/må ikke tale sammen.
    Hver delgruppe har én pc, og logger på med to forskellige login. De 20 minutter bruges på at udbygge mindmap'et, samt at få erfaringer med, hvad der sker, når to brugere (her grupper) redigerer samme mindmap på samme tid.
  • (35-45) : Gruppen samles. Resultatet vurderes og grupen diskuterer i fællesskab teknologiens fordele, ulemper og potentialer. Én gruppedeltager skal være logget på, og undervejs berige mindmap'et med diskussionssubstans, herunder beslutninger.
    Afslut fx mødet med at eksportere resultatet og formidl det i passende form og format til organisationen.

Have fun :)

lørdag den 1. december 2007

#25 Vennerne på nettet

1. december

Der findes mange populære vennesteder på nettet i dag. Vennesteder er et fælles begreb for sociale, brugerstyrede netsteder. Kendetegnende for denne type tjeneste er at de kræver engagement og interaktion fra brugerne. Det er på denne måde at tjenesterne vokser og udvikles. Måske skulle der komme en lille advarsel her, for det er så sjovt og spændende at man ofte helt glemmer tid og sted og bruger masser af tid. Vent og se!

Myspace og Facebook er nogen af de kendte og her boltrer både unge og ældre sig. Man kan finde nuværende venner, gamle venner og finde nye venner. Man kan tilslutte sig eksisterende netværk og oprette nye. Dette er legepladsen for alle barnlige eller nysgerrige sjæle.

Myspace er i øjeblikket den 6. mest besøgte engelsksprogede hjemmeside med 200 mill. deltagere og Facebook har i øjeblikket 42 mill. deltagere heraf ca. 140.000 danske. Læs evt. på wikipedia om Myspace og Facebook

Hver deltager har sin egen konto hvor man kan se sig selv, sine venner og deres venner. På kontoen kan man lægge billeder ind og fortælle om sig selv. De fleste vennesteder har flere tillægsfunktioner, nogen giver mulighed for at oprette en blog, lægge musik og film ind og meget mere. Den vigtigste funktion er at skabe netværk.

Vi giver dig her vejledning til to forskellige vennesteder. Du kan vælge at oprette dig i begge eller blot i en af dem.

Sådan gør du for at oprette dig i Facebook:



1. Oprettelse og log in

Facebook har adressen: http://www.facebook.com/

Hvis du klikker på tour i øverste højre hjørne vil du få et billede som nedenstående. Her kan du læse hvilke oplysninger du skal give om dig selv for at kunne tilmelde dig samt desuden kort om hvordan du kan kigge ind på andres konto.









Klik på Sign up og kom igang med at registrere dig. Du kan bruge den e-mail du selv ønsker. Når du først er registreret som bruger skal du efterfølgende hver gang logge ind med din e-mail samt det valgte pasord. På din e-mail vil du også modtage mail hver gang du f.eks. har fået en hilsen inde på facebook.


2. Velkommen på facebook

Din e-mail indeholder en adressebog. Hvis du f.eks. bruger din Google e-mail, vil Facebook kontrollere om dine kontakter har en konto hos Facebook. Du vil få en liste og mulighed for straks at invitere dem du ønsker, til at blive dine venner.

For at få en ven skal der foretages en invitation og en accept.

Har du fået inviteret nogle venner? Ellers skynd dig at komme i gang.!

3. Lidt om at navigere


På din facebook vil du altid kunne navigere udfra fanebladene øverst.





Profile: Her ligger dine profiloplysninger. Det er forsiden på din blog.

Hvis du er inde for at besøge andres konto, så vil et klik på Profile returnere dig til din egen konto.

På din profile vil der ligge Applications. Applications er muligheder/ting/skægt stuff du selv kan lægge ind. Du kan også få applications ved at blive inviteret af en af dine venner. I facebook er der nogle grundapplications. Nedenfor ser du Photos, Groups, Events og Marketplace som grundapplications. De øvrige er ikke standarder, men fundet hos venner.









4. Vis dig med et billede.

Når du er igang med at lægge oplysninger ind om dig selv. Hvad så med et billede af dig selv? Har du sådan et, så prøv at uploade det. Det gør du ved at klikke på Profile ---> edit ----> picture. Se billedet her:




Hvis du vælger ikke at ville lægge et billede af dig selv ind, er det også ok. Så vil du blive vist som et stort spørgsmålstegn i profilen. Man kan sagtens have billeder liggende på applicationen pictures - uden at have et billede på profilen.


5. Grupper - nye netværk

Dine interesser kan afspejle sig i din tilknytning til en eller flere grupper. I en sådan gruppe kan du diskutere med dem du har et interessefællesskab med og emnerne er brede. Politiske tilhørsforhold, web 2.0, 23 ting, bibliotekarer, my photos are mine, scor til kor - ja alt hvad hjertet begærer. Og du kan selv oprette en gruppe.

Men prøv i denne omgang at søge på emner der interesserer dig og join en af grupperne. Bliv eventuelt inspireret ved at kigge på dine venners grupper.

Du finder grupperne under Applications.

Nu skulle du gerne have fået lyst til selv at arbejde videre med Facebook. Se om der er sjove applications du kan finde hos vennerne, søg efter nye venner, opdater din profile status, skriv på en af dine venners wall eller skriv en privat mail, læg din musikliste ind og hvad du ellers finder sjovt.


Sådan gør du for at oprette dig i MySpace:


1. Oprettelse og log in

MySpace har adressen: http://www.myspace.com/

Du opretter dig som bruger på MySpace ved at klikke på den orange "Opret dig"-knap på forsiden.

Oprettelsen hos MySpace består af tre skridt:
  1. Create your profile. Du udfylder registreringsformularen. Du kan bruge den e-mail du selv ønsker. Når du først er registreret som bruger skal du efterfølgende hver gang logge ind med din e-mail samt det valgte password.

  2. Upload your picture. Her kan du uploade et foto af dig selv til MySpace, ved at vælge et billede, du har liggende på din PC. Det er muligt at springe dette skridt over, hvis man ikke ønsker at uploade billeder.

  3. Make new friends. Hele idéen med MySpace er jo at interagere med sine venner, eller finde nye venner, så det er nu, du skal overtale dine venner til at tilmelde sig også - hvis de ikke allerede er det. Du kan indtaste dine venners mail-adresser og få MySpace til at sende invitationer ud. Dette punkt kan ligeledes springes over, hvis man ønsker det.

2. Velkommen på MySpace


Der er to ting, du skal starte med at gøre, når du er logget ind på MySpace første gang.
  1. Du skal bekræfte din email-adresse af sikkerhedsmæssige årsager. Det gør du ved at klikke på "Klik her" i den midterste store røde boks (se billedet herunder). Herefter klikker du på knappen med teksten "Anmod om en e-mail til bekræftelse". Du modtager nu en e-mail på den adresse du brugte, da du registrerede dig. E-mailen indeholder et link, du skal klikke på for at bekræfte din email-adresse.

  2. Du skal vælge en såkaldt MySpace-URL. Du klikker på "Klik her" i den lille røde boks til venstre (se billedet herunder). En MySpace-URL, er den webadresse, folk skriver i browseren for at finde lige præcis din profil. Vær omhyggelig med at vælge et navn, du kan leve med, for det kan aldrig ændres igen, når du først har godkendt.
Eksempel på en URL: http://www.myspace.com/mads23ting


Nu er du fuldt oprettet og kan endelig sige "jeg er også på MySpace".

3. Navigation / Muligheder

På MySpace navigerer du udfra fanebladene øverst.

Der er rigtig mange muligheder at udforske på MySpace, men noget af det første du skal gøre er at skabe relationer. Du havde ved oprettelsen mulighed for at inviterer venner. Sprang du det over kan du stadig gøre det via menupunktet "Invitér". Men du kan også søge efter folk, der allerede er på MySpace og tilknytte dem din profil.

Under "Søg" har du mulighed for at søge efter folk på navn, email, gammel skole, netværk m.m.

Prøv at finde nogen du kender og tilføj dem som ven. Dette gøres ved hjælp af dropdown-menuen "Brugergenveje" > "Føj til venner".

Under "Grupper" finder du som på Facebook interessegrupper omkring næsten ethvert emne.

Find en interessant gruppe og tilmeld dig og deltag i debatten.

Hvis du har lyst til at bruge mere tid på MySpace, kan du f.eks. kigge efter alle de mange bands og sangere der har en musikprofil, eller du kan kaste sig ud i at designe din egen profils layout ved hjælp af Profildesigner (nederst i venstre menu). Men går du først igang med det, så husk at sæt rigelig med tid af.

torsdag den 1. november 2007

#24: Remember The Milk

Nej, det er ikke en tjeneste sponsoreret af Arla, men derimod en tjeneste, hvor man kan lave huskelister med alt, hvad der til hører. 'Huskeliste' er nok for svagt en beskrivelse, for Remember The Milk (RTM) er nærmere opgave-håndtering. Du kender måske opgavelisten fra Outlook, den her er bare mere overskuelig, den er (selvfølgelig) altid tilgængelig og så kan man dele lister med andre. Har du mange projekter eller arbejdsområder, så kan RTM hjælpe med at holde styr på alle opgaverne.

Sådan gør du

  1. Oprettelse og log ind
    Du skal oprette dig på www.rememberthemilk.com - det er gratis og lige til. Husk at bekræfte den mailadresse! (Hvis du lige vil prøve uden at oprette dig, så kan du logge ind med 23ting som både brugernavn og adgangskode.) Når du logger ind kommer du til oversigten, hvor du kan se, hvilke opgave der forfalder i dag og i morgen - og hvilker der er overskredet. OK, der er jo ikke nogen, så det må vi få lavet.

  2. Lister
    Klik videre til Tasks. Her er fem lister: Inbox og Sent bruges ved deling af opgaver, dem gemmer vi lidt. De tre øvrige er eksempler på lister. Lister indeholder opgaver og optræder som faner. Du kan oprette, slette, omdøbe mm via Settings --> Lists.

  3. Opgaver
    Vælg en liste (under Tasks) og opret en opgave med Add Task (eller tryk på T på tastaturet). Når du har gjort det, kan du tilføje deadline, tags mm i boksen til højre. Det er let at skrive datoer, du kan fx skrive 10. nov, next monday, tomorrow. Lettere bliver det vis ikke! Prøv nogle forskellige datoer i Due Date og måske også i Repeat.

  4. Flere muligheder
    I rullegardinet (se billedet) finder du flere muligheder, fx prioritet, slet og flyt. Prøv at sætte en prioritet på opgaven. Læg mærke til farvemarkeringen ved opgaven.

  5. Deling af lister og opgaver
    De bedste opgaver er jo dem, man kan give til andre :-) Og selvfølgelig kan du dele dine lister eller sende opgaver til andre. Klik på Contacts og vælg fanen Invites. Her kan du invitere fx kollegaer til RTM. Når du har fået en kontakt, kan du dele eller sende en opgave via rullegardinet fra pkt. 4. Du kan også vælge at dele en hel liste (inkl. opgaver), vælg listen og herefter klikker du på fanen Share i kassen til højre. Nu kan du så vælge den eller de kontakter, der også skal kunne bruge listen. Super-smart til projekter og lignende!
Det var vist de grundliggende funktioner i Remember The Milk. Hvad synes du om ideen? Er beskrivelserne i orden? Har du kommentarer eller spørgsmål, så læg en kommentar!
RTM er tilgængelig på flere sprog og dansk er på vej. I bedste web 2.0 stil er oversættelserne lavet af brugerne og nu er det blot op til folkene bag at få de sidste ting på plads.

Hvis du har lyst til mere
RTM har en del mere avancerede funktioner, jeg fremhæver nogle af dem her, men ikke så udførligt som ovenfor.
  • Gemte søgninger
    Når du laver en søgning, enten direkte via søgefeltet eller via Shov Search Options, vil resultatet optræde i en fane sammen med dine lister. Det kaldes også en Smart List. I boksen til højre kan du nu vælge at gemme søgningen. Blot klik på fanen Save og angiv et navn.

  • Tastaturgenveje
    Stort set alle dele (hvis ikke alle) af RTM kan vælges via tastaturet, så drop musen! T opretter en opgave, 1 giver opgaven første prioritet, d for at sætte deadline. Se også hele listen.

  • Påmindelser
    I Settings --> Reminders kan du du bede RTM om at give besked om fx dagens opgaver. Du kan få en daglig påmindelse eller udfra fra deadline. Du kan vælge mellem en mail eller besked via instant messenger.

  • Brug RTM fra din moblitelefon
    Hvis din mobil kan gå på nettet, eller hvis du har en pda, der kan, så kan du også bruge RTM derfra. Du skal blot (fra din mobil/pda) gå på http://m.rememberthemilk.com.